Ironman træning

Hvor lang tid skal du bruge på at træne dig op til en IRONMAN?

Drømmen om at gennemføre en IRONMAN starter ofte med ét enkelt spørgsmål:

Hvor lang tid tager det egentlig at træne sig op?

Svaret er sjældent sort-hvidt, for vejen til startstregen afhænger både af dit udgangspunkt, din hverdag og den måde, du griber træningen an på.

I dette indlæg får du et realistisk bud på, hvor lang tid det tager at træne sig op til en IRONMAN – med fokus på struktur, tålmodighed og prograsiv udvikling.

Ironman coach
IRONMAN Guide - Tricoaching - IRONMAN Træning

Triathlon er ikke én sport, men tre vidt forskellige discipliner, som hver stiller deres egne krav.

Oven i det hele kommer det mentale arbejde: evnen til at få tre sportsgrene til at fungere i en travl hverdag over mange måneder.

Oven i det hele kommer det mentale arbejde: evnen til at få tre sportsgrene til at fungere i en travl hverdag over mange måneder.

Hvad er dit udgangspunkt inden din træning?

Dit udgangspunkt betyder mere end dit mål

Start fra scratch

Hvis du starter relativt fra bunden, uden svømmebaggrund og med begrænset erfaring med struktureret udholdenhedstræning, vil det for de fleste give mening at tænke i et tidsperspektiv på 6–12 måneder, før en sprint, olympisk distance, eller IRONMAN 70.3 bliver en god oplevelse.

I den periode handler træningen langt mere om at opbygge teknik, robusthed og kontinuitet end om tempo og placeringer.

Dig med en god grund form

Har du allerede en solid base fra løb eller cykling, kan processen ofte forkortes. For mange i denne gruppe kan 4–6 måneder være tilstrækkeligt til at stille fornuftigt til start.

Udfordringen her er sjældent konditionen, men balancen i træningen. Mange fortsætter med at træne det, de er gode til, mens de undervurderer svømningens betydning – og det bliver ofte den skjulte flaskehals.

IRONMAN nr. X

Er du erfaren udholdenhedsatlet med mange års træning bag dig, kan du i nogle tilfælde være klar efter 3–4 måneder.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du er klar til at præstere optimalt.

Som IRONMAN coach ser jeg ofte, at netop denne gruppe overvurderer kroppens evne til at absorbere tre discipliner samtidig og undervurderer den samlede belastning, som du udsætttes for.

Kursus i løbeplanlægning og løbeprogrammer

Den største fejl sker længe før race day

De fleste problemer opstår ikke på selve konkurrencedagen, men i månederne op til. Typisk når man:

Triathlontræning og ikke mindste træning til en IRONMAN belønner ikke viljestyrke alene. Det belønner tålmodighed, struktur og evnen til at holde igen, når træningen føles let – ikke kun at presse på, når motivationen er høj. Det mentale arbejde er ofte den afgørende faktor.

En mental rejse

Det mentale arbejde i din IRONMAN træning er ofte den afgørende faktor

IRONMAN Coach - IRONMAN Træner

At blive triatlet handler ikke kun om fysik. Det handler også om at acceptere at være nybegynder, måske endda i en disciplin, hvor man føler sig usikker. Det kræver, at man kan træne, selv når motivationen svinger, og at man formår at få træningen til at passe ind i et liv med arbejde, familie og søvn. Mange stopper ikke, fordi kroppen ikke kan følge med, men fordi hovedet ikke var forberedt på processen.

En realistisk tidslinje mod din

IRONMAN

9–12 måneder før race
– Base træning

I denne fase handler det om at opbygge et solidt fundament. Træningen er relativt rolig, og intensiteten holdes nede, mens kroppen vænner sig til volumen og regelmæssighed.

Svømningen har stort fokus på teknik og vandføling, cyklingen bruges til at opbygge aerob base, og løbetræningen holdes konservativ for at undgå skader.

Samtidig begynder du så småt at arbejde med dine nutrition i hverdagen, så kroppen lærer at træne med tilstrækkelig energi.

Typisk træningstid: ca. 6–9 timer pr. uge

IRONMAN Træning - Coach - Triathlon træning7
IRONMAN Træning - Coach - Triathlon træning4
6–9 måneder før race
– Build perioden

Her begynder træningen at tage form. Volumen øges gradvist, og du starter med mere strukturerede pas, uden at det bliver decideret hårdt.

Svømningen bliver mere kontinuerlig, cykelturene længere og mere stabile, og løbetræningen udvikles forsigtigt med længere ture og let tempoarbejde.

Nutrition bliver nu en aktiv del af træningen, hvor du begynder at teste energi- og væskeindtag på længere pas.

Typisk træningstid: ca. 8–12 timer pr. uge

3–6 måneder før race
– Race specifik træning

I denne periode bevæger træningen sig tættere på det, du skal kunne på race day.

Dine træningspas bliver længere, intensiteten mere målrettet, og samspillet mellem disciplinerne får større betydning. Brick-pas (cykel → løb) introduceres mere konsekvent, svømningen trænes mere udholdende, og nutrition testes systematisk, så du ved, hvad din mave kan holde til under belastning.

Typisk træningstid: ca. 10–14 timer pr. uge

IRONMAN Træning - Coach - Triathlon træning9
Så lang tid skal du bruge på at træne dig op til en IRONMAN
6–8 uger før race
– Vi rammer vores peak

Nu handler det om at samle trådene. Du har bygget formen op, og fokus ligger på kvalitet, racepace og sikkerhed i dine rutiner.

Træningen er stadig krævende, men mere kontrolleret. Du ved, hvad du skal spise og drikke, hvilket tempo du kan holde, og hvordan din krop reagerer under lange træningspas.

Typisk træningstid: ca. 12–15 timer pr. uge

2–3 uger før race
– Taper og restitution

I den sidste fase skrues volumen markant ned, mens intensiteten bevares i små doser. Målet er at møde op til startstregen frisk, mentalt klar og med fuldt opladede energidepoter.

Her er tillid til processen afgørende – og det er ofte her, mange bliver nervøse og får lyst til at “træne lidt ekstra”. Det er sjældent en god idé.

Typisk træningstid: ca. 6–8 timer pr. uge

IRONMAN Træning - Coach - Triathlon træning8

Afslutning

Så hvad er et realistisk?

Hvis jeg skal svare ærligt – som IRONMAN coach og ikke som clickbait – så er 12 måneder et fornuftigt tidsperspektiv for langt de fleste, der vil gøre det ordentligt. Ikke bare for at gennemføre, men for at stille op på raceday med overskud og en oplevelse af kontrol.

Kan det gøres hurtigere? Ja.
Bør det gøres hurtigere? Sjældent.

Triathlon er ikke et quick fix. Det er en proces og hårdt arbejde. For mange bliver det en livstil og de bliver hængende i sporten i årevis.

Jeg har endnu ikke mødt en triatlet, der fortrød, at de tog sig god tid. Til gengæld har jeg mødt mange, der fortrød, at de skyndte sig.

Indkøbskurv
Scroll to Top